Badevandsudsigtens computermodeller er kombinerede hydrografiske-økologiske modeller. Den
hydrografiske del holder styr på vandets bevægelser og den økologiske på, hvordan bakterierne E.coli og
enterokokker spredes med vandets bevægelser, og hvor hurtigt bakterierne dør. Modellen er i 3D, dvs. den
simulerer både den rumlige (horisontalt og ned gennem vandet) og tidslige udvikling. I dybden er modellen
inddelt i lag. Antallet af lag afhænger af hvilken model, der er tale om. I det horisontale plan er
modeområdet inddelt i trekanter, store trekanter i de åbne farvande og mindre trekanter (ca. 100m) langs
strandene. I hver trekant holdes der styr på strømretning og hastighed, saltholdighed, vandtemperatur
samt bakteriekoncentrationer. Strømningen i modellen styres af hvad der sker på modellens rande, og af de
meteorologiske forhold over havet. Information om vandforholdene på randene fås fra en større model,
som dækker alle de danske farvande. Vind, lufttemperatur, solindstråling, skydække og nedbør fås fra en
meteorologisk model.
Da modellen skal give nye resultater, så hurtigt som muligt efter, der er kommet nye vejrprognoser (hver
12. time) og/eller der er målt overløb (tjekkes ca. hver 10. minut), og en stor model er lang tid om at
gennemføre de nødvendige simuleringer, bygger Badevandsudsigten på resultater fra flere mindre
modeller, som dækker forskellige kyststrækninger.
Figur: Til venstre ses et eksempel på beregningsnet og dybde taget fra den model som dækker strandene langs det nordlige
Øresund fra København til og med Gribskov. For at sikre de bedst mulige resultater er modellerne større end de strandområder,
som dækkes af modellen. Det ses, at beregningsnettet består af store trekanter i det åben Øresund og mindre (ca. 100m) langs
de kyster der varsles for. Til højre ses en forstørrelse af det helt kystnære net (langs Gentofte kommunes kyst)..